Julegaveønske nr. 2 til SMV-lederen
“Disrupt dit Mindset og få succes med Big Data” er skrevet af Pernille Rydén, Torsten Ringberg og Per Østergaard Jacobsen
“Danmark er det mest digitaliserede land i EU og nr. to på EUs innovationslederrangliste. Alligevel er kun hver tiende virksomhed rustet til at møde fremtidens marked i al dets omskiftelighed.
Digitalisering handler ikke kun om internet of things (IoT) og industri 4.0. De digitale teknologier er jo netop særligt egnede til at imødekomme kunders, klienters og borgeres krav og forventninger om helt nye interaktionsformer med virksomheder og som en del af deres serviceudvikling.
Derfor handler det ikke om blot om at være teknologisk førende. Hvis ens mindset ikke er med og orienteret mod at se nye muligheder i teknologien, så leder den nye teknologi blot til en optimering af eksisterende forretningsgange. Det er muligvis fint på den korte bane, men vil sjældent lede til radikale nye go-to-market strategier. Moralen er, at det ikke hjælper at forkrome eksisterende forretningsmodeller, hvis der reelt er brug for nye.
Så start med at tænke ind i boksen. Hvilket ledelsesmæssigt mindset i forhold til kundeinteraktionen dominerer dig som leder? Hvilke antagelser bygger din digitaliseringsstrategi på? Er dette mindset ideelt til at løse de udfordringer og omstændigheder, din organisation står i?”
Du kan læse kronikken om bogen fra Berlingske Business her =>
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.